Tilbage til oversigten

Black Friday 2017

Mål: lav et udsalgskatalog til Black Friday 2017, med et mere eksklusivt look end hidtil.

Det er svært at holde to mega udsalg med kort mellemrum – Black Friday og Januarudsalget. For at få det optimale ud af begge, må man differentiere klart imellem dem.

Desuden stod vi med det problem, at tidligere udsalgskataloger tilsyneladende ikke virkede særligt effektivt. Og det er egentlig også forståeligt nok, at kunderne ikke magter at sidde et 20 sider langt katalog igennem fra den samme virksomhed (i en niche-branche) hver anden måned. Og desuden ville en ny kunde, der ledte efter en julegave til sin kæreste / ven / barn, ikke ane hvad forskellen var på 10 forskellige dykkermasker der alle var til salg. Det ville bare være information overload.

Så jeg besluttede at forsøge en anden strategi. At gøre kataloget mere eksklusivt. Fortælle at der var masser af besparelser generelt at komme efter, både i butikken og webshoppen, men at disse specifikke produkter var anbefalet af virksomheden, og så fremstille dem som særligt eksklusive.

Derfor er designet radikalt anderledes end de tidligere kataloger. Det er enklere, mørkere, giver bedre plads til hvert enkelt produkt, og indeholder langt mere beskrivende tekst.

Det er svært at bedømme hvor effektivt kataloget var, i den overordnede marketing-strategi op til Black Friday 2017 – men det blev virksomhedens hidtil bedste salgsdag.

Black Friday katalog 2017

Skriv et svar

Er du interesseret i et samarbejde?