Tilbage til oversigten

Bookshelf

En arkiv forside til den undermappe på min server, hvor alle mine udgivelser ligger som PDF-filer og web apps.

Jeg har altid skrevet meget – digte, noveller, essays, oversættelser af digte… Og udover at have en blog ved navn Fjordscene hvor jeg udgiver dem, så har jeg dem også liggende på min server, i en undermappe. Det er for, rent lavpraktisk, altid at have dem ved hånden i den nyeste version, hvis nogen skulle forespørge.

I lang tid har denne side kun bestået af lister over indhold. Trist at se på, men funktionelt.

I efteråret 2019 besluttede jeg imidlertid at det var tid til at shine den op, og gøre den mere lækker og overskuelig for en potentiel bruger (og mig selv).

Om designet

Hver sektion blev givet en minimumshøjde på skærmens højde, og jeg tilføjede links, så man kunne navigere frem og tilbage mellem sektionerne – med en smooth scroll effekt der animerer dig hen til den næste sektion.

Forsiden fik et helsides baggrundsbillede, og en menu i bunden, der fører til samtlige sektioner.

Derudover, så består listerne. Men de befinder sig nu isoleret midt i skærmbilledet, og man skal kun forholde sig til én type indhold ad gangen. Og skrifttyperne, skriftstørrelsen og linjeafstanden er omhyggeligt justeret efter den bedst mulige læsbarhed.

 

Bookshelf screenshot

Er du interesseret i et samarbejde?