Tilbage til oversigten

Diver made in Denmark logo

Mål: skab et logo, der symboliserer stoltheden ved at have taget sit dykkercertifikat i Danmark, grundet den høje kvalitet af vores dykkerkurser.

Egentlig er jeg ikke begejstret for at inkorporere flag osv. i markedsføringen – primært fordi det hurtigt bliver associeret med højrenationalisme. Men dette blev undtagelse der bekræfter reglen.

Idéen var at skabe et logo, der symboliserede at der var grund til at føle stolthed efter at have taget sit dykkerkursus i Danmark (i modsætning til sydpå), dels fordi det er sværere med det mørkere, køligere vand og den dårligere sigt – hvilket har som bivirkning, at du bliver langt bedre rustet til dykning under alle forhold – og dels på grund af den generelle høje kvalitet af dykkerkurserne og dykkerinstruktørerne.

Logoet skulle kunne bruges på tøj, og dermed samtidig skabe opmærksomhed om, at det var en god idé at vælge et dansk dykkercenter fremfor et spansk, græsk etc. – og som en ekstra reklame for Diving 2000 i håbet om, at dykkere der ikke var associeret med netop det dykkercenter, måske alligevel kunne ønske at bære logoet.

Mit valg var at tage udgangspunkt i Diving 2000’s eksisterende logo, men i stedet for kun finnerne der stikker op af vandet, så have en hel dykker i silhouet, med Dannebrog som baggrund. Og det blev nødvendigt at tilføje en cirkel udenom til teksten “Diver made in Denmark”.

Jeg forsøgte flere andre baggrunde end Dannebrog – bl.a. A-flaget (dykkerflag brugt i Danmark) – men de var bare ikke nær så genkendelige, og de skabte heller ikke så stærk en symbolik.

Diver - made in Denmark logo

Skriv et svar

Er du interesseret i et samarbejde?