Tilbage til oversigten

Galleri Gulfeldt

En hjemmeside til min og min kærestes kunst, med værker og kommende events.

Da vi planlagde vores første kunstudstilling (til marts 2020), blev vi klar over, at vi ville få brug for noget markedsføring i den forbindelse. Blandt andet en hjemmeside, et katalog, plakater og visitkort.

Det første, der er klar, er hjemmesiden.

Der er mulighed for på sigt at inkludere et shopmodul til online-salg af de, af vores værker, der egner sig til det. Men indtil nu er det kun en oversigt over vores værker og de kommende udstillinger, vi planlægger.

Om sidens design

Eftersom de malerier, der skal vises på siden, i sig selv er farvestrålende, er der ingen grund til at sætte kraftige farver på design-elementerne. Menuen er holdt i grå, baggrunden i hvid – og som eneste kontrastfarve til fremhævning af knapper og “Til toppen”-linket, er en limegrøn.

Derudover er der et lysnet billede af en rapsmark som baggrund på headeren – i stedet for et logo. Marken er der, for at sætte billede på sidens navn “Galleri Gulfeldt”, der er navngivet efter vejen vi bor på.

For at fange de besøgendes opmærksomhed, og lede dem hen til de værker vi selv er mest stolte af / helst vil vise frem, er det første element på forsiden en slider med plads til 3 billeder og overskrifter på en computerskærm. Her skifter den imellem de nyeste og/eller fastgjorte værker.

Nedenunder kommer så resten af indlæggene – som en blanding af udstillinger og værker. Hver af disse indholdstyper har dog også sit eget arkiv, der linkes til fra menuen.

Galleri Gulfeldt

Skriv et svar

Er du interesseret i et samarbejde?