Tilbage til oversigten

Kinesisk Klinik Lei

Mål: En hjemmeside til en kinesisk klinik, med en chatfunktion, der gør det let for kunderne at komme i kontakt med behandleren.

Kinesisk Klinik Lei var en lille klinik med speciale i kinesisk massage, ansigtsmassage og zoneterapi, placeret centralt i Slagelse. De behøvede en visitkort hjemmeside, med beskrivelser af behandlinger, priser og events.

For at gøre det så let som muligt for ejeren at holde siden opdateret, blev det besluttet at siden skulle laves i WordPress, men med et custom tema der afspejlede klinikkens branding (som jeg også var med til at udvikle).

Farverne er klare, og gennemtrængende – og de matcher facadeskiltet på klinikken, der netop var designet til at gøre den synlig på lang afstand i gadebilledet, da klinikken var placeret på en traffikeret vej, hvor folk ellers hastede forbi.

Billederne er nøje udvalgt efter at give en følelse af velvære og bæredygtig luksus.

Der er selvfølgelig en kontaktside med et kort, for at gøre det let for potentielle kunder at finde vej til klinikken. Og derudover en chatfunktion.

Idéen med chatfunktionen var, at gøre det så let for kunderne som muligt, at få kontakt. I stedet for at skulle lede efter en kontaktside, udfylde en formular og vente på måske/måske ikke at få en email til svar, så kunne de bare indtaste deres spørgsmål direkte, og få svar med det samme, når chatten var åben. Dette blev virkeliggjort med TAWK.TO.

Kinesisk Klinik Lei

Skriv et svar

Er du interesseret i et samarbejde?